Den bedste musik til årets julefrokost nogensinde var bare nogle af de ord der blev sagt om Kort Varsel efter julefrokosten.

Jeanette Ebsen, Halsnæs Kommune

Lad det være sagt med det samme: Kort Varsel er ikke det traditionelle festband der lever en lidt anonym tilværelse i et tildelt hjørne på stedet! Ingen er i tvivl om at vi mener fest, når vi har slået den første tone an - badet i lys og røg! Se billederne længere nede på siden, hvis du vil se hvordan det ser ud.

Med to dragende sangere (M/K) i front nedlægger vi byfester / halfester / firmafester etc. ned på stribe med stor energi, indlevelse og masser af show! Om man er til Justin Timberlake, Abba, Dodo & The Dodos, Rasmus Seebach, Roy Orbinson, Avicii eller noget helt andet, så er der noget for enhver smag og dansesko. Vi er altid glade og helt i øjenhøjde med publikum og gør alt for at DIN fest er den der snakkes om længe efter! 

Vi gør en hel del mere ud af lyd og lys (og selvfølgelig også af musikken) end de fleste andre gode bands, sådan at de gæster vi spiller for får en større oplevelse af et festband end de forventer - og vores spilleglæde er stærkt smittende... det er ikke for ingenting at vi har undertitlen "Danmarks Gladeste Orkester".  Tillader stedet det, medbringer vi også konfettikanoner etc.

Vores mission er, at alle går hjem med ømme fødder, hæse stemmer og et smil der sidder fast i nogle dage! Læs nogle af de fantastiske udtalelser fra nogle af dem vi har spillet for.

Vores referenceliste tæller halfester/byfester i Årslev, Aunslev, Bredebro, Tved, Balling, Tistrup, Nr. Søby, St. Rise, Ullerslev, Frederiksværk, Herrested, Ørbæk Marked etc. og et hav af firmafester for bl.a. Isover, Falck, RAH, KMD, KPMG, Nordyns Bank, Halsnæs Kommune, Lantmännen, Interacoustics etc... En del firmaer og byfester hyrer os igen og igen når først vi har festet med dem.

Desuden har vi besøgt ganske mange slotte, herregårde, kroer og forsamlingshuse til bryllupper, kobberbryllupper, sølvbryllupper og fødselsdage.

Vi spiller også hver vinter i Canazei i Italien til afterski parties.. ;)

Send os en forespørgsel - ganske uforpligtende - hvis du vil vide mere. Find os også på Facebook eller læs mere om os nederst på siden.


Uanset om du skal giftes eller skal arrangere firmaets julefrokost... eller måske årsfesten i idrætsforeningen, så kan vi sammensætte en fest der passer lige præcis til dig! 

Herunder har vi beskrevet de mest gængse festtyper vi spiller til. Stil endelig spørgsmål - vi elsker at svare.. ;)

Og husk nu - vælg orkester med hjertet, for festen kan ikke gøres om!

For os er ingen fest "bare endnu et job"! Vi ved hvor vigtig festen er for lige netop dig og dine gæster, så vi gør alt der er muligt for at gøre din fest til den bedste af alle.

Vi kommer altid i god tid, så vi kan være færdig med al opstilling inden dine gæster ankommer. Vi tilpasser lydniveau efter forholdene og dine anvisninger. Sammen med dig, finder vi ud af hvordan aftenen skal forløbe, tidspunkter etc. Vi er helt ukrukkede og møder alle dine gæster med et smil. 

Vi kan indgå i en sammenhæng med andre bands til større arrangementer, men vi kan også stille med det hele (lyd og lys) til selv de største halfester, og hvor Kort Varsel spiller hele aftenen. Om det er 2 eller 5 timers musik i skal bruge, leverer vi en fest i 6. gear. I bandets pauser, tager vores bassist - Nicolai - over som DJ (han ER også DJ), så festen kan fortsætte uden afbrydelser. (Vi har også rigtigt DJ-grej med)

Forbered jer dog på en varm aften med høj luftfugtighed som følge af vild dans i hallen. - som en lydmand sagde efter en veloverstået aften: "Hele hallen lugter jo af muggen gnu"...

Se her en video hvordan det kan tage sig ud, eller kontakt os og hør nærmere.

Firmafesten bliver aldrig den samme igen efter Kort Varsel har været på besøg! Vi er husorkester hos en håndfuld firmaer, hvor vi år efter år spiller til sommerfester, afslutning på teambuilding-dage, temaefester etc.  

Vi skaber en euforisk stemning som gør dine medarbejdere / kolleger lidt gladere i lang tid efter. Om i er 60 eller 1200, så får vi skabt en fest sammen med jer der samler firmaet til en fantastisk aften. Vi er husorkester hos en del firmaer efterhånden - et enkelt har vi spillet for 6 år i træk, og det er ikke uden grund. ;)

Kontakt os og få en snak om hvorfor i ikke kan undvære os til jeres næste fest!

Kort Varsel er fast indslag ved flere byfester hvert år - der er vi fordi at vi skaber en fantastisk stemning fra første strofe. Under spisningen er der masser af skålesange, danske slagere, boogie-woogie dans etc. Så er der varmet godt op til dansen, hvor der skrues op for tempoet. Dem der stadig har stemme tilbage, kan finde masser at synge med på. 

Her skal gives et lille tip hvis Kort Varsel skal spille til jeres byfest: Sørg for at lave dansegulvet stort nok! - vi har oplevet et ganske overfyldt dansegulv et par gange, da arrangørerne ikke var vandt til at SÅ mange dansede.. ;)

Skal jeres byfest være årets brag? Hør straks om mulighederne.

Julefrokosten er ofte årets højdepunkt - Vi spiller både til firmajulefrokoster og fællesjulefrokoster i haller etc.

Vi finder det guldfarvede konfetti frem og blander lidt julesange ind i løbet af aftenen. Spiller vi under middagen, skal vi nok sørge for at sige "skål" og "haps, haps, haps" rigeligt.. ;) - Det hænder også at vi medbringer en julemand der deler gaver ud.. ;)

Vi har spillet julefrokoster hos Halsnæs Kommune, KMD, KPMG, Interacoustics, Nyborg Statsfængsel etc. og kommer også gerne og gør jeres julefrokost ekstra festlig.

En bryllupsfest er en af de største fester i livet, så der skal festes med manér - og det kan Kort Varsel - Danmarks Gladeste Orkester!

Stille musik under middagen, akkompagnement til festsange, brudevals og dans natten lang. Vores bryllupsgave til jer, er jeres yndlingssang (vi skal dog have den af vide i god tid). Har i en toastmaster, indgår vi gerne i hans/hendes planlægning. Vi smiler til jeres gæster og er diskrete under middagen, taler, indslag etc. indtil dansen - så ophører al diskretion! ;)

Læs nogle oplevelser andre har haft af Kort Varsel til deres bryllupsfest.

Når tiden nærmer sig kobberbrylluppet, kommer vi gerne igen... ;)  

Vi spiller til mange 30, 40, 50 og også 60-års fødselsdage og vi giver dig, dine venner og familie en aften alle med garanti husker længe efter. Om det er et telt i haven, et lille forsamlingshus, en kro eller en sportshal du holder den i, så kommer vi med det samme setup med lys etc. 

Vores bassist er også DJ, så vi sørger for at der i bandets pauser kan festes og danses videre. Der medbringes også konfettikanoner og andet sjov, så vi sørger for at din fødselsdag bliver fejret med manér! 

Det behøver dog ikke at være en rund fødselsdag - vi kommer gerne til din 37 års fødselsdagsfest.. ;) 

Rise Festen -Ærø- 2015. Vores oplevelse med KORT VARSEL var igen for 3 år i træk, en super fed oplevelse! 300 pers. var festklar og det var ingen problem. Der var "kamp" om dansegulvet. KORT VARSEL kommer altid med godt humør, og leverer 100%. De er super gode til at få folk op på stolene, og med skåleviser og god stemning starter festen med KORT VARSEL helt sikkert fra starten af. De spiller det musik som folk vil danse til både nyt og gammelt..
"Vil i have en kanon fest, så er KORT VARSEL Bedst" :-)

Hans Mikkel Ferndal - ‎Rise Skytte- & Idrætsforening

Tusind, tusind tak for at I var med til at gøre vores planlægning til en super fed aften - En helt fantastisk aften....
I styrede for VILDT

Vivi Svane, Halsnæs Kommune

Tusind tak fordi i var med til at gøre vores kobberbryllup / mandens 40 års fødselsdag til en aften vi aldrig vil glemme... i spillede bare så godt og vores gæster har rost jer så meget.

Anette Damgaard Thomsen

Sikke en fest!! Vi er ømme over alt i dag, og det er jeres skyld!!! Men det vil vi ikke være foruden! I leverede SÅ meget varen, og vi er jer dybt taknemlige!! 

Tina Vibæk Slangerup

Kæmpe tak fordi I var med til at gøre at vores bryllup blev til et brag af en fest!!! Vi har kun positivt at sige!!! Det var jo den vildeste fest!!!! 

Kh Christian og Julie

Jeg har fortsat ikke rigtig ord for hvor overdrevet lykkelig jeg er for at I spillede til min 40 år fødselsdag i går. I leverede hele pakken og leverede den på sådan måde at mine gæster og jeg fik en helt uforglemmelig oplevelse af den slags hvor man bliver glad helt nede i maven.
Endnu engang tusind tak, I vil bestemt blive husket.

Hilsen Jacob Eriksen

Det er det fedeste band jeg har hørt live til privatfester. Kort Varsel fangede vores gæster fra start til slut. Fantastisk band, det vil jeg til en hver tid anbefale videre til andre der søger musik til deres fest.

Sanne Lorentzen

Tusind tak for super underholdning til vores bryllup sidste weekend. Kæmpe anbefaling her fra!! Tøv ikke med at booke det her band. De er så gode - alt er bare gennemført! Over al forventning

Nana Høgsland

Hej med Jer.
Tusind tak for en forrygende dansemusik til sølvbryllupsfesten d. på Ærø. I leverede lige i øjet. Gæsterne har efterfølgende begejstret fremhævet Jer som en væsentlig årsag til: citat fra gæsterne "Året fest". Kan kun varmt anbefale Jer

Annette og Jørgen

Hej,
Vi kan kun sige tusind tak for super god musik og underholdning, I forstår virkelig at få sat gang i en fest med jeres musik da der er noget for enhver smag.
Vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger på at I bare var super gode og at musikken var fantastisk ;)

Så der er kun kæmpe anbefalinger herfra!!

Glædelig jul og godt nytår

Camilla Rose Jensen, KPMG

Tak for super musik og energi ved vores fest.
Flot musik under middagen med stor variation på numrene. Super dygtige på instrumenterne. Under dansen senere leverede I musik i stride strømme. Igen stor variation fra 70'er numre op til de allernyeste hit. Super med både mandlig og kvindelig forsanger. I udstrålede masser af glæde og energi hele aftenen. Dejligt at opleve det ikke kun var et job. Mange af gæsterne bemærkede et festband ud over det sædvanlige. Tusind tak!! Vil huske jer næste gang vi skal ha' musik til festen.

Poul Simonsen

jeg kan fortælle at jeg havde 80 meget glade gæster til min fødselsdag - som alle uden undtagelse siger at det blandt andet skyldes et super fedt band. Så book roligt et fantastisk band. Tak for den meget specielle sang til lejligheden, det betød virkelig meget for mig:) Kort Varsel- kan i nok ikke blive ved med at hedde - for I vil da i fremtiden ikke kunne komme med kort varsel:)

Erika

Tak, super band - hvor var I gode :-) Kender flere der havde ømme stænger i går! Skønt

Rie

Tusinde tak for i spillede i lørdags. Vores gæster roser jer og vi selv er super tilfredse :-)

Jette og Michael

TAK for god dansemusik til vores 2x40 års fødselsdag sidste lørdag - I var virkelig gode!

Frederik Lassen

Helt igennem fantastisk. Søde og samarbejdsvillige mennesker. Skøn musik med en god blanding af julemusik og dansemusik som fik folk op af stolene. Dansegulvet var fyldt fra start til slut. Kort varsel er gode til at tilpasse sig målgruppen og formår både at spille under middaggen og til dansen. VI er meget tilfredse og har booket dem igen til næste julefrokost. :-)

Rikke Berthelsen, Pulsen Balling

Den bedste musik til årets julefrokost nogensinde var bare nogle af de ord der blev sagt om Kort Varsel efter julefrokosten. De leverede et fantastisk show samt ørehængende musik som alle kunne synge med på. Dansegulvet var fyldt fra start til slut, og alle havde ømme ben og hæse stemmer flere dage efter. Kan kun varmt anbefale andre at booke Kort Varsel til deres fest.

Jeanette Ebsen, Halsnæs Kommune

Kort Varsel fyrrede den for vildt af og vi havde en super fest vi sent vil glemme. Mange gæster sagde, "det er som at være til en super god koncert" Kan kun stærkt anbefale Kort varsel;0)

Mette K. Lisby

Fremragende orkester! Kort Varsel spillede både under spisningen og bagefter til dans. De fik hurtigt skabt kontakt til gæsterne, og leverede en fantastisk præstation, som selv mine udenlandske gæste kunne føle med i trods danske tekster.
Jeg entrerer gerne med dette orkester igen.

Tom Høj

Partyband! KORT VARSEL spillede til vores sølvbryllup, og jeg skal love for, at de leverede varen! Der blev danset igennem, utrolig fin tæt kontakt med bandet, en fest i festen!! Vi har kun fået de skønneste tilbagemeldinger fra vores gæster; men dog mange klager over ømme stænger, undertegnede inklusiv!

Tina Sølvbrud

Super band. Kort Varsel gjorde et fantastisk stykke arbejde til vores bryllup 7-9-13 kan kun sige Tusind Tusind tak i var super alle har sådan rost jeres musik og det er bare så egnet til alle aldre vi var meget imponeret 

Sandi Clausen

Tak for en SUPER aften i går! I er simpelthen bare så gode. Den fedeste 50 års fødselsdag jeg har været med til!

Jens Høj

Kort varsel spillede til min 50 års fødselsdags fest sidst i aug 2014. Dansegulvet var fyldt hele aften og alle synes de havde haft en skøn fest. Flere spurgte om navnet på bandet, så stor ros til jer.

Tine Valente

Hvis der kunne gives flere stjerner, havde i fået dem! TAK for en fantastisk oplevelse til vores bryllup d. 1/8-15 :-) Vores gæster har alle rost jer til skyerne :-) Vi var fuldt ud tilfredse og i var med til at gøre dagen perfekt!

De varmeste anbefalinger herfra!

Stephanie Maria Hansen

Fedt band med evne til at få folk med. Min oplevelse var, at de virkelig ønskede at give mig den bedste fest - og det gjorde de.

Maiken Schouenborg Hansen

De største anbefalinger her fra. Kort Varsel spillede til vores bryllup i lørdags, 22/8/15 og gjorde det til UG. Mange af vore gæster kom og sagde hvor er de gode og troede at de kostede det dobbelt af prisen. Jeg har været MEGET kritisk omkring alt til vores bryllup og især musikken, for det er dem som kan dræbe en stemning eller sætte gang i den. Og selvom de kostede 6,5 kilo mere en budgettet sagde at de måtte, var de alle pengene værd, hold da op. Under middagen var der ingen lys tændt på scenen og rolig musik, selv 2 af vores gæster som døjer med tinitus kom og sagde de slet ikke havde brugt deres ørepropper som de normalt skulle gøre til sådan en slags fester. De var hele 7 mand og 2 af dem var bare til at justere og vurdere/indstille musikken til rummet, yderst professionelle. Vi var en "lille" fest på 59 mand og på trods af en temperatur på 25 grader, var der nogle på gulvet hele tiden og på et tidspunkt var ALLE ude at danse fra 16 til 82 år det kørte bare. Kæmpe ros og de største anbefalinger her fra, man for virkelig noget for pengene ved kort varsel. 

Alex & Sheila

Lad mig endnu en gang udtrykke den største tilfredshed med jeres indsats i lørdags. Det var meget flot over hele linjen, og de kommentarer jeg har modtaget efterfølgende fra min gæster, understreger til fulde, at gæsterne deler det synspunkt.

Kurt Larsen

Det var en fantastisk god fest og ikke mindst takket været jeres store indsats. Vi er MEGET glade og har hørt masser af ros til jer de sidste par dage, så tak for musik, sang og feststemning. ;)

Connie Jørgensen

TUSIND TUSIND TAK, I VAR FANTASTISKE.

Jeg havde simpelthen en kanon oplevelse og det er strømmet ind med rosende smser hele weekenden og det skal I have en stor tak for.
Så hils alle sammen og sig kæmpe tak for denne gang, næste gang vi skal holde noget så skal I spille igen , det er helt sikkert.

Finn Jørgensen

Super musik i fredags i Vejle. Julefrokosten blev en stor succes - ikke mindst takket være jer!!

Birgit Jeppesen, Lantmännen

Vi har den 27/12 2015 afholdt vores årlige julebal og ville prøve noget nyt musik og jeg kan sige at vi fra BIF støtte forening i Bredebro har ikke fortrudt valget. Et band med dejlig energi, glade, venlige og masser af go i som synger det de er bedst til. Der var masser af folk på dansegulvet samt folk sang med på sangene og stod på stolene:0) Også dejligt at de ikke bare stod på scenen hele tiden, men at de var med nede på gulvet og i blandt gæsterne som fulgte trop efter guitarristen som spillede. Tromme soloen blev heller ikke glemt:0) Alt i alt er vi bare rigtige tilfredse og det kan sagtens være at vi kapre dem igen til næste år.

Marion Vinum Callesen, BIF, Bredebro

Hold nu kæft I spiller og synger godt... ;)

Charlotte Lykke Hansen, Øens Pinsebal, Langelandshallen

Tusind tak for en fed aften med fantastisk musik 🎉🎤 Alle spurgte til hvor vi havde fundet så fedt et band 😃 Og en af gæsterne planlægger allerede at booke jer 😃👍🏻.

Vi fik det meste konfetti ned, men lamperne bliver nok ved med at lyse i lidt forskellige farver.

Sanne & Kasper

Malene: I kan godt glæde jer Ørbæk!!! Her på Ærø er vi endnu ikke blevet os selv efter en kanonfest sammen med Kort varsel ! 👏👏🍻🍻😃

Gitte: Jeg giver Malene ret. Min stemme er stadig rusten over en uge efter. Og glæd jer til at høre dem til at spille Volbeats "forevigt"! Risefestens sang nr. 1!
Kortvarsel gør det s.... mere end godt...
Jeg booker jer helt sikkert til mit bryllup! Ps. Nogen singler som vil giftes 😂😂😂

Heidi: Jeg giver Malene Nørmark Clausen og Gitte Ferndal Pedersen ret, det var helt fantastisk 👏🏻👏🏻👏🏻 glæder os til næste år.. :D

Gitte, Malene & Heidi, Rise Sommerfest, Ærø

Tusind TAK for at i ville spille til vores bryllup❤️

Hold nu op i gjorde det godt - i er et fantastisk band!🎤

I har fået så meget ros af vores gæster, alle havde ømme fødder og hæse stemmer dagen derpå😉

Tak tak tak
Vi ses helt sikkert igen ❤️

Kærlig hilsen 
Hr & Fru Høy Larsen 💕

Tina & Andreas

Dette band er noget helt unikt og kan skabe en fest som ingen andre kan. Annelise og jeg vil gerne sige tusind tusind tak for glad danse musik, og i lever i allerhøjeste grad op til navnet som Danmarks Gladeste Orkester. Alle - og jeg siger alle - gæster har rost jer til skyerne... håber i får anskaffet en ny tamburin det gik lidt hård ud over den ene ggggggg

Niels-Frank & Annelise

Tusinde tak for en kæmpe fest i Tusindeårsskoven sikke et brag af en fest

Torben Lohse Jensen - DM i traktortræk

Det var genialt, at I satte jer på trappen! Christine og jeg havde kort drøftet ideen inden, men vurderet, at der ikke var plads til jer - der tog vi fejl! Well done!

Fsva musikken efter festen, så er I jo helt vanvittig fede!! I var helt afgørende for, at de tre timer efter middagen blev en så bragende succes. The Proclaimers' 500 miles har fået en helt ny betydning, som vi ikke glemmer foreløbig - og Fakkelgaarden glemmer næppe jeres konfetti-kanoner foreløbig! Der faldt stadig konfetti ned fra lysekronerne under morgenmaden...

Jeg ved ikke hvornår vi næste gang får brug for dansemusik, men når vi gør, så ringer vi!!

Mikael og Christine Thoustrup

Sikke en fest vi havde nu igår åhh jaa åhh jaa åhh........🎶🎶🎶

Malene Hosbond og jeg kan kun varmt anbefale 🎤kort varsel🎤 Hvis der skal være fest så bliver der fest,🎉i var med til at sætte stemningen lige fra spisningen af og til at få dansegulvet fyldt hele natten, til ømme føder og trætte ben dagen der på. 
1000 tak til jer i kort varsel for at være med til at gøre vores bryllups fest💕 helt fantastisk og uforglemmelige, og ja da vi ses da d.1/1-2030 år til vores kobberbryllup det en aftale👍🏻😄

P.s også en stor tak til vores gæster der var med til at give den gas til jeres musik👍🏻😃

Allan og Malene

Af hjertet tak for en FEEEED aften med fed musik og perfomance 

I var SÅ fantastiske!!!! Revyholdet ser gerne at vi skal dele lokale sammen igen 

Pia Benigne Ørnegaard Vinding, Hesselager byfest

Vi ringer helt sikkert om 12½ år. I var med til at give os vores ønske bryllup og vi kunne ikke have ønsket os bedre musik!! Så tusinde tak for det!!!!

Camilla Sicko

Tak af hele vores hjerter TAK ❤️

I kan det hele, og meget mere 💕 i gav os vores livs fest og alle vores gæster var meget begejstrede ❤️

Tak fordi i går ALL INN med lys, lyd, show, konfetti og hele pakken - det gav så meget 🕺🏻💃

I kan nu påfører jeres CV at i er et handicapvenligt band 😂

Tak for vores fest - Katrine Andresen & Jon Andresen 26.08.17 💕

Katrine & Jon Andresen

Sussi: I er da bare kanon. Alsidige , der var noget for alle og så synger i jo fantastisk...

Marianne: Tusinde tak også fra mine to døtre og jeg. Vi havde en suveræn aften med fed musik. 

Viv: I er da fantastiske....hold da op hvor kan i sætte gang i en fest

Charlotte: Super god fest 

Lene: Tusinde tak for en fantastisk underholdning 

Dorthe: Tak for en super fest-I forstår da at sætte gang i festen

Lars: Det var ÅRETS fest !!! 🖒🖒🖒🖒

Sus: Der var gang i den og folk på dansegulv hele tiden... Super godt arrangement, god mad og et GODT BAND.

Line: Det var en super god fest hvor rammerne var perfekte  Prikken over i'et var helt klart bandet! De spillede musik som folk i alle aldre kunne synge med på og danse til 

Diverse gæster, 80'er-fest Årslev

Kan så meget bekræfte, at Kort Varsel gør alt for at festen bliver en succes. Årslev Boldklub har i afholdt Halgal Halbal 80’er fest sidste år. Kort Varsel var en stor del af at festen blev en kæmpe succes. De havde masser af lys og effekter med (se billedet i deres opslag).
Desuden pyntede de indgangen med lys og røgeffekter som gjorde helhedsbilledet af ankomst og fest helt perfekt. Og musikken og engagementet i festen er helt unik.
Ved Årslev Boldklubben nytårs Award i lørdags stillede Kort Varsel op i fuld outfit, udelukkende for at være med til at hylde de ansvarlige arrangører for 80’er festen i Årslev.
Det var så stort.... så ja skal du have fest og med et af Danmarks bedste festbands skal du vælge Kort Varsel.

Arrangørerne bag Halgal Halbal

TUSIND tak for en fed aften til min mands 40 års surprise fest, i var simpelthen fantastiske og jeg var virkelig imponeret. Om i spiller til store eller små fester så har i en særlig evne til at værdsætte alle lige højt og give samme fantastiske oplevelse. I er virkelig unikke og jeg kan kun ønske at alle der vil have en god fest og en kæmpe oplevelse skal engagere jer - SÅ MIN BEDSTE ANBEFALING TIL ALLE DERUDE

Fie Have Dyremose

Tusind tak for endnu en forrygende aften i Jeres selskab.

Tak for Jeres store arbejde med at gøre hallen så fantastisk spændende og oplevelsesrig med jeres lyd og lys.

Per Hansen, Halgal Halbal

Oplevet jer flere gange... den der gik dybest ind og bare gav gåsehud og tårer i øjenkrogene... i sommers til Stafet for livet i Sdr Nærå... der var bare noget magisk, smukt og et utroligt nærvær over den aften...

Sussi Funder Moretensen

I er simpelthen det bedste band der findes. Den oplevelse I giver mig hvert år til Risefesten er ubeskrivelig. I gør det bare så fantastisk hvert år.

Dorthe Groth - St. Rise byfest

Jeg har nu oplevet jer et par gange på Ørbæk marked og sidste år til julefrokost i Rolfsted Hallen og I er bare helt fantastiske hver gang. Kan sætte gang i en hver fest. Så en fornøjelse hver gang.

Jeanette Gertsen

Find popcorn og cola frem, læn dig tilbage og tag med til nogle sjove fester...

Lyden er kameralyd, så lydkvaliteten svinger lidt. 
 

Har du taget et billede som du mener hører til her, så send det gerne til os på booking@kortvarsel.dk

Vi har ofte bookninger der ligger 1 - 1½ år ude i fremtiden, så hvis du vil være sikker på at vi kan spille til din fest, så kontakt os hellere i dag end i morgen. Vi kan dog naturligvis sagtens have ledige datoer i nærmeste fremtid, så spørg endelig.

Brug formularen nedenfor eller send en mail til booking@kortvarsel.dk - du er naturligvis også velkommen til at ringe til os på 28107347. Foretrækker du at bruge et bookingbureau, så tag fat i dit foretrukne bureau - de skal nok finde frem til os.

Tak for din henvendelse.. ;) 

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Mvh
Kort Varsel

Jeg har fortsat ikke rigtig ord for hvor overdrevet lykkelig jeg er for at I spillede til min 40 år fødselsdag i går. I leverede hele pakken og leverede den på sådan måde at mine gæster og jeg fik en helt uforglemmelig oplevelse af den slags hvor man bliver glad helt nede i maven.
Endnu engang tusind tak, I vil bestemt blive husket.

Hilsen Jacob Eriksen

Jan Tagesen

Jan Tagesen

Vokal, guitar (mest akustisk) og percussion - Stifter af orkesteret dengang han havde hår! Jan tryllebinder folk med sin sprøde vokal og vil altid gerne liiige spille et nummer mere...

Ses sjældent uden sin Martin guitar i hånden, på skødet, på ryggen - selv på ferien er den med. Mange års erfaring med fortolkning af store klassikere, men er også den der finder numre frem som du ikke vidste at du havde glemt! Jan har en stor svaghed for italienske kærlighedssange...

Lisette Warburg

Vokal og percussion - Ene kvinde i flokken der ihærdigt prøver at holde testosteron-udviklingen i bandbussen under kontrol med sine pædagogiske evner (hun ER pædagog!). Fuld af energi og charme på scenen, og hendes vokal matcher perfekt Jans - både i duetter og på kor.

Lisette har en stor scene-garderobe bestående af rockabilly-kjoler og ... rockabilly-kjoler... - derfor er du aldrig i tvivl når hun indtager scenen i ægte 50'er stil. Et andet kendetegn er hendes altid gode humør. Hendes kjoler sponsoreres i øvrigt af BeautyAndDresses.

Lisette Warburg
Nicolai Kiel

Nicolai Kiel

Bas og vokal - Som nyeste medlem i bandet, håndterer Nicolai bas både med og uden bånd. Har fortid som violinist, men der var ikke bund nok, så bassen blev næste skridt. Ved siden af bandet er han også DJ (i ind- og udland), og det kombinerer han ofte på jobs med Kort Varsel, hvor han ruller sig ud som DJ i pauserne.

Nicolai underviser i bas og har lang erfaring fra bands som Sweet Molly, Tasalaha og TREplus. De særlige kendetegn er bandets længste skæg...

Michael Sanvig

Trommer og vokal - Orkesterets alderspræsident og eneste konservatoriemusiker! Har spillet trommer siden hænderne første gang var i stand til at holde et fast greb om noget, og slår nu fast og længe på alt hvad der kan frembringe en lyd. 

Michael sørger for at du har et groovy beat at danse til, og hvis du råber højt og længe og ihærdigt kommer der måske en lille trommesolo... .

... skal man beskrive Michael med ét ord, så er det "Du'Gaff"!

Anders Gedde Sejdelin
Ulrich Wagner Gade Ebsen

Ulrich Wagner Gade Ebsen

Guitar og vokal - Har spillet overalt fra Grønland til Itailen. Samler på guitarer der ligner at de har hængt efter bilen hele vejen. Orkesterets næst-ældste, men lad dig ikke snyde - han pisker rundt i hele salen og taber ca 3 kg på hvert job! 

Ulrich har mange års erfaring fra orkestre som Recycled, Willy & The Poorboys og Gabriel Band. Ses ofte med et stykke bukket metal omkring fingeren, men det er altså ikke fordi at den er brækket - han spiller faktisk med det... Yndlingsguitaren er en Kelton Swade stratocaster, som meget sjældent er mere end 2 meter væk! 

Kenneth Ravn

Det uofficielle 6. medlem af orkesteret. Har siden starten sørget for at vi ikke dehydrerer på scenen, hjulpet med at stille op og pakke sammen, taget billeder og filmet og meget, meget mere. 

Martin Wahl

Den altid smilende lydmand der bare kan noget med rumklang så alle bliver bløde i knæene... det er ikke usædvanligt at gæsterne krammer ham sidst på aftenen.. ;)

Jesper Birch Wentzlau

Den senest tilkomne i bandet. Tekniknørd.. har altid en lommelygte, en loddekolbe eller et kabel i hånden.. Sammen med Kennet holder Jesper styr på at alle flightcases kommer rigtigt ind i lastbilen igen.

Bryllupsbands
Coverbands
Partybands
(C) Kort Varsel 2024